Flere tomme huse i alle vore landsbyer

Dalende folketal i landdistrikter

Carl Åge Østergaard
Åbn InDesign dokument (ctrl o) Saxo Ugemapper 3 - onsdag Befolkningsud. i landdistrikter.indd Grafik: Jette Klokkerholm (3319)
Ravnshøj 1. september 2011 11:00

Indbyggertallet vil rasle ned i Ravnshøj de kommende år. En prognose forudsiger, at der vil være 66 færre indbyggere i landsbyen vest for Frederikshavn i 2018, end der var i 2010. Det er et fald i folketallet på mere end 10 procent. Hver tredje indbygger i Frederikshavn bor i landdistrikter, og her falder indbyggertallet markant. Fra 20.671 i 2010 til 19.810. i 2018, viser prognosen. Distriktsudvalget sætter befolkningsudviklingen i landdistrikterne på dagsordenen på sit møde i dag, torsdag. Udgangspunktet er en prognose, som blev præsenteret på et byrådsseminar tidligere på sommeren. I Ravnshøj er der mange "til salg" skilte langs Hjørringvej. Hvis prognoserne holder stik, bliver det kun vanskeligere at sælge huse fremover. Ikke bare i Ravnshøj, men i hele kommunen. Måske med undtagelse af Sæby og nogle få landsbyer som går mod strømmen. I det meste af Frederikshavn Kommune falder indbyggertallet. Mest markant i Skagen, mindre i Frederikshavn by. Sæby vil vokse svagt og cementere sin nyvundne position som kommunens næststørste by. Foran Skagen. Men der vil stadig blive bygget boliger. Samtidig bliver der i hele kommunen færre i den alder, som typisk efterspørger bolig som førstegangskøbere eller ved boligskift. Mens der bliver flere i den alder, som afhænder deres bolig. Sammenlagt vil boligbehovet i Frederikshavn Kommune efter prognosen i 2018 være reduceret med 2859. En stor del af de huse, der bliver til overs, ligger i oplandet. Så prisfald og endnu flere tomme huse er i udsigt. Det er noget af mundfuld, distriktsudvalget får serveret på aftenens møde.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...