Flere turister lokket til - trods regnvejr

Reklame hjælper. Det kan man konstatere hos VisitNordjylland, som i år har gennemført en markant markedsføring af landsdelens herligheder.

Lars Enevold Pedersen, direktør for VisitNordjylland, kan fortælle at der er kommet flere turister til Nordjylland. AR­KIV­FO­TO: JENS MOR­TEN

Lars Enevold Pedersen, direktør for VisitNordjylland, kan fortælle at der er kommet flere turister til Nordjylland. AR­KIV­FO­TO: JENS MOR­TEN

Direktør Lars Enevold Pedersen fra VisitNordjylland siger således, at der er kommet klart flere turister end tidligere til Nordjylland i år, både fra Danmark, Tyskland, Sverige - og især Norge: - Hoteller og feriecentre i Nordjylland har haft 6,2 procent flere norske overnatninger i år, mens stigningen på landsplan er 2,8 procent. Vi tror på, at det hænger sammen med markedsføringen, hvor vi har brugt en stor del i Norge i form af blandt andet tv-reklamer i samarbejde med Color Line og Stena Line. Lars Enevold Pedersen oplyser, at der ikke foreligger regionale tal for feriehusudlejningen, men alt tyder på en markant fremgang: - Derimod er vi i Nordjylland gået mere tilbage på campingområdet, end tilfældet er på landsplan. Det hænger helt sikkert sammen med vejret, som ganske vist også har været ringe i resten af landet. - Imidlertid ligger hovedparten af de nordjyske campingpladser tæt på kysten, som er det sidste sted, man har lyst til at opholde sig i regn og rusk, påpeger Lars Enevold Pedersen.