Boligøkonomi

Flere tvangsauktioner i oktober

Men generelt ligger antallet lavt trods krisetiderne

Det lave antal tvangsauktioner hænger sammen med, at danske boligejere er gode til at betale ydelserne til realkreditforeningerne til tiden.Arkivfoto: Henrik Bo
Det lave antal tvangsauktioner hænger sammen med, at danske boligejere er gode til at betale ydelserne til realkreditforeningerne til tiden.Arkivfoto: Henrik Bo

KØBENHAVN: I oktober blev der gennemført 391 tvangsauktioner, og der er 64 flere end for en måned siden. Tallene svinger generelt fra måned til måned, men overordnet set er antallet af tvangsauktioner i 2013 lidt lavere end sidste år.

Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal, fortæller Realkreditrådet.

- Det seneste år har der været knap 390 tvangsauktioner om måneden, og det er ikke særlig mange i forhold til tidligere kriseperioder. Det lave antal hænger sammen med, at danske boligejere generelt er gode til at betale deres realkreditydelser til tiden, forklarer direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen.

Aktuelt er omkring 4500 ud af landets 1,5 millioner boligejere bagud med betalingerne, og det svarer cirka til 0,3 procent af boligejerne.

Nationalbanken viser i en ny analyse, at boligejernes betalingsproblemer er geografisk skævt fordelt. En fjerdedel af alle familier med restancer på deres realkreditlån boede i Vest- og Sydsjælland ved udgangen af 2011.

- Der er mange flere boligejere, der har problemer med at betale boligydelsen i Vest- og Sydsjælland end andre steder i landet, og det smitter af på antallet af tvangsauktioner. 27 procent af det seneste års tvangsauktioner har været i Vest- og Sydsjælland, mens kun 14 pct. af landets ejerboliger ligger i landsdelen, siger Ane Arnth Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden