Flere uheld i morgentrafikken
Det glatte føre kommer bag på mange bilister
Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:49
VENDSYSSEL: Det er møgglat på vejene mandag morgen, og det har indtil videre resulteret i et par uheld.
På Kraghedevej i Tylstrup skete kl. 06.30 et solouheld, hvor en bilist ad vejen og kørte ind i et træ.
Kl. 06.45 kørte to biler sammen på E39 ved Brønderslev i nordgående retning.
- Her skete kun materiel skade, og intet indikerer, at bilisterne har fået andet end lidt knubs, fortæller vagtchef Peter Redder, Nordjyllands Politi.
Vagtchefen understreger, at det er nødvendigt med ekstra opmærksomhed i trafikken i disse dage.
- Der er mange glatføreuheld, og vi opfordrer folk til at køre forsigtigt. Vejene kan være fine, men pludselig er det glat, siger Peter Redder.
Han vurderer, at der sker flere uheld, end Nordjyllands Politi får besked om.
- Mange klarer det selv, når det er et lille solouheld, hvor der kun er materiel skade, siger Peter Redder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.