Trafikuheld

Flere uheld i myldretiden - 13-årig på sygehuset

Flere steder i Nordjylland skete der trafikuheld mandag sidst på dagen

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:Der skete flere trafikuheld mandag eftermiddag rundt omkring i det nordjyske.

Klokken 17.15 blev en 54-årig cyklist ramt af bil, som blev ført af en 72-årig bilist. Uheldet skete ved Nordmarksvænget i Skagen.

- Den 54-årige blev efterfølgende kørt til kontrol på sygehuset i Hjørring. Der er formentlig tale om lettere tilskadekomst, fortæller vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Søn kørt på sygehuset

En 39-årig mand holdt klokken 17.44 stille for grønt i sin bil, hvori hans kone og 13-årige søn var passagerer, da bilen blev ramt bagfra af en anden bil på Thistedvej i Nørresundby.

- Den 13-årige søn blev kørt til undersøgelse på sygehuset i Aalborg, oplyser vagtchefen.

Alle parter stammer fra Aalborg.

Spritkørsel på knallert

Klokken 18.05 påkørte en 29-årig mand på knallert en bil, som blev ført af en 37-årig kvinde. Knallerten kørte venstre om en personbil, der skulle svinge til venstre.

Uheldet skete på Kapelvej i Nørresundby.

- Der skete mindre materielle skader, men den 29-årige mand blev testet for spiritus. Han blev efterfølgende anholdt og sigtet, fortæller Jesper Sørensen.

Han blev samtidig sigtet for at have kørt på en uindregistreret knallert, der ikke var forsikret. Desuden har politiet en mistanke om, at der er lavet konstruktive ændringer på knallerten. Den er nu i politiets varetægt for yderligere undersøgelse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst