Skolevæsen

Flere unge siger nej til efterskole

THY:De unge i Thy går hellere den direkte vej til en ungdomsuddannelse i stedet for at tage 10. klasse på efterskole. Det er hovedtendensen i dugfriske tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU Thy. Her samler man tallene fra Thisted Kommunes folkeskoler og Spor 10. Den procentdel af unge, der vælger at tage 10. klasse er den, der har flyttet sig mest i forhold til sidste år - nemlig fra 45 procent til nu 39,5 procent. Det er dog stadig mange, der tager på efterskole efter 9. klasse, nemlig 190. Spor 10 i Hurup har 35 ansøgere. De merkantile uddannelser - med 70 elever - er den mest populære retning for elever, der vælger erhvervsuddannelser. Og det almene gymnasium - med 98 elever - er den mest populære retning for elever, der vælger gymnasiale uddannelser. I øvrigt er det nu kun 2,6 procent af de unge, der ikke fortsætter skolegangen efter folkeskolen. Læs side 5 @Byli.9.special.bund:Af Lone Lærke Krog lone.laerke.krog@nordjyske.dk