Flere unge søger mod ekstreme miljøer
Imamer i Danmark advarer om udviklingen

Flere unge søger mod ekstreme miljøer. Arkivfoto Scanpix Denmark
DANMARK:”Der skal oprettes en islamisk stat. Demokrati er for de vantro. Sharialoven skal herske.”
Letforståelige, sloganagtige budskaber og stærke sociale fællesskaber trækker i stigende grad unge muslimer i retning af ekstremistiske miljøer.
Gør det svært for moderate kræfter
Udviklingen gør det vanskeligt for mere moderate muslimske kræfter at trænge igennem til de unge, siger imam Radwan Mansour, der leder fredagsbønnen i Fredens Moské - en af de største moskéer i Aarhus - og til daglig underviser på den muslimske friskole Lykkeskolen.
- Det tager let to-tre år for os at få en ung mand opdraget til at være en god muslim, at kunne acceptere vestlige værdier som demokratiet og have sympati med det danske samfund, men det tager kun to-tre måneder, før han er blevet radikaliseret i disse ekstreme miljøer, siger Radwan Mansour til Jyllands-Posten.
Han ser flere tegn på udviklingen, bl.a. at flere unge bærer traditionelt muslimsk tøj - kjortel og hue - i hverdagen og ikke kun til bøn.
Fatih Alev, imam ved Dansk Islamisk Center i København, mener, at moskéerne taber kampen om de unge, fordi de ekstreme miljøer samlet har mere at tilbyde.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.