Skolevæsen

Flere unge vil arbejde i plejesektoren

Strejker og protester mod dårlige løn- og arbejdsvilkår blandt landets sosu-ansatte har ikke skræmt nye ansøgere, skriver Jyllands-Posten.

De unge er ikke blevet skræmt af sosu-ansattes strejker og protester mod dårlige løn- og arbejdsforhold. Nu vil flere ind i faget. Arkivfoto: Bente Poder.

De unge er ikke blevet skræmt af sosu-ansattes strejker og protester mod dårlige løn- og arbejdsforhold. Nu vil flere ind i faget. Arkivfoto: Bente Poder.

De største social- og sundhedsskoler i landet melder om flere ansøgninger, og skolernes ledere er overraskede over fremgangen.I København er antallet af ansøgninger til assistentuddannelsen mere end fordoblet fra 111 til 287 fra januar til august i år i forhold til i fjor. Men også på andre af landets social- og sundhedsskoler - f. eks. i Brøndby, Nordjylland og på Fyn - oplever skolernes ledelser en stigning i antallet af ansøgere. Faget har fået profil Formanden for foreningen af ledere på social- og sundhedsskolerne, Inger Margrethe Jensen fra København, siger om optaget på sin egen skole: - Tilstrømningen er overvældende i forhold til, hvad man kunne have forventet. Vi har været nødt til at udvide antallet af hold, men har ikke plads til dem på skolen. Vi er gået på jagt efter flere lokaler og flere undervisere. Jeg er godt klar over, at der har været meget negativ omtale af løn- og arbejdsforhold. Omvendt er faget blevet meget synliggjort og profileret som et fag i udvikling igennem mediedebatten. Før vidste folk dårligt, hvad en sosu'er var. Det gør de nu, siger Inger Margrethe Jensen. Lederne af landets andre større sosu-skoler vurderer samstemmende, at det også er nye regler for voksenelevløn, der tiltrækker ansøgere.