Flere uønskede dyr og planter på vej til Danmark

Dræbersneglen viste, hvad der sker, når uønskede arter spreder sig. Der er mange flere på vej, advarer Skov- og Naturstyrelsen

Vaskebjørn ... foto: Torben Hansen
Dyr 26. september 2007 19:47

En lang række uønskede udenlandske arter af dyr og planter står på spring for at slå sig ned i Danmark: Mårhund, vaskebjørn, stillehavsøsters, kongekrabbe, bisamrotte, dræbergople, lakseparasitter, signalkrebs, sargassotang, svømmeblæreorm i ål, bynke-ambrosia, canadisk gyldenris, med flere. Sommerens meget omtalte invasion af dræbersnegle har været god for én ting: Den har illustreret, hvad der sker, når en art kommer hen et sted, hvor den ikke hører hjemme. Der er nemlig mange flere af de ubehagelige såkaldt invasive arter af planter og dyr, som nærmer sig Danmark fra vore nabolande og er godt på vej til at etablere sig på landjorden eller i vandet i de kommende år. Skov- og Naturstyrelsen løftede tirsdag sløret for, hvad Danmark kan vente af uønskede gæster fra dyre- og planteriget i fremtiden. Det skete ved et arrangement i Albertslund med danske og indkaldte specialister fra Tyskland, Norge og Sverige. I forvejen har vi set, hvilken ravage kæmpebjørneklo, undslupne mink, hybenrose og andre indbragte arter har forårsaget i landskabet, og hvordan de udkonkurrerer og fortrænger hjemmehørende arter. Bjørneklo og hybenrose dræber alle andre planter i deres nærhed og med dem de tilknyttede insekter og sommerfugle, og de glubske mink har i mange områder sørget for, at ikke en eneste fugleunge kommer på vingerne. Hurtigere spredning - Mennesker har altid flyttet rundt på planter og dyr, men nu sker det hurtigere og over længere afstande end før, og hastigheden gør, at arter har meget bedre chance for at overleve transporten for eksempel over Atlanterhavet. Det er en del af globaliseringen. Man anser invasive arter for den næststørste trussel mod den biologiske mangfoldighed på kloden. Den største trussel er ødelæggelsen af levesteder, siger Hans Erik Svart, Skov- og Naturstyrelsens ekspert i invasive arter. I Tyskland står fire uvelkomne planter for omtrent halvdelen af alle problemer, oplyser Frank Klingenstein fra den tyske naturstyrelse: Bjørneklo, japansk pileurt, springbalsamin og canadisk gyldenris. De 20 mest uønskede arter betyder årlige økonomiske omkostninger på omkring 1,2 mia. kroner. - Tidlig varsling er afgørende sammen med hurtig handling. I 1950¿erne kunne man have gjort noget for at bekæmpe bjørnekloen i Tyskland. Nu er det for sent, for den har bredt sig over hele landet, sagde Klingenstein, der efterlyste skrappere lovgivning og mere internationalt samarbejde for at stoppe arternes spredning. Lektor Hans Baagøe fra Naturhistorisk Museum i København forudser, at Danmark om få år kan huse levedygtige bestande af både mårhund og vaskebjørn, som begge er talrige syd for grænsen. De to dyr er ligesom ræve altædende og tilpasningsdygtige, og hvis de eksempelvis tynder kraftigt ud i musebestanden, vil det påvirke de rovfugle, der spiser mus. En anden kedelig fætter er Europas næststørste gnaver, bisamrotten, der blev udsat i Centraleuropa til jagt i begyndelsen af 1900-tallet. Den hærger marker og underminerer bredder på søer og vandløb ved at grave gange, og den er især en trussel, fordi den ødelægger diger. Bisamrotten er vanskelig at bekæmpe, når den først har etableret sig. Endnu et eksempel på uheldig spredning er stillehavsøstersen. Denne østers blev udsat ved Hollands kyst i 1964. I 1986 var den nået til Tyskland, og herfra indtog den i 2003 det danske Vadehav. Den tager pladsen fra blåmuslinger, som er edderfuglenes vigtigste føde. Man kan læse mere om invasive arter på hjemmesiden www.sns.dk. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...