Flere værnepligtige udebliver fra tjenesten

Flere overtrædelser af den militære straffelov, men færre færdselsforseelser i forsvaret, siger anklagere

Markant flere unge udebliver, når de skal aftjene deres værnepligt. Og det fører til mange sager for den militære anklagemyndighed.

Det er et af budskaberne i den årsberetning for 2013, som Forsvarets Auditørkorps har udsendt torsdag.

Der er faste takster for straffen, som stiger for hver gang, den unge ikke dukker op.

Femte gang, det sker, vanker der således en straf på fængsel i 14 dage.

I det hele taget er der tendens til flere sanktioner for overtrædelse af den militære straffelove, fremgår det.

Antallet er det højeste siden en lovreform i 2006.

Derimod er der færre tilfælde, hvor ansatte i forsvaret overtræder færdselsreglerne.

Den type sager var der 259 af sidste år, mens det tilbage i 2009 var oppe på 400.

I årsberetningen kan man også læse, at stadig flere sager bliver sendt i retten.

- Vi må konstatere, at færre vedtager bødeforlæg, siger chefen for den militære anklagemyndighed, generalauditør Lars Stevnsborg, til Ritzau.

/rittzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst