Børnepasning

Flere veje til bedre kvalitet

Kvalitet er på alles læber. Vi ønsker kvalitet i børnehaverne, i ældreplejen og i udviklingen af de offentlige arbejdspladser. Vi ønsker at få løst de problemer, vi har, og at det sker på et højt kvalitetsniveau.

Velfærd og kvalitet er to sider af samme mønt. Det véd kommunerne, og derfor arbejder vi uophørligt på at udvikle kvaliteten til gavn for borgerne. Og vi er samtidigt opmærksomme på, at medarbejdernes arbejdsvilkår er en afgørende faktor for udviklingen af kvaliteten. KL og kommunerne søsætter nu et nyt og omfattende fælleskommunalt kvalitetsprojekt. Målet er at forbedre og dokumentere kvaliteten i den kommunale velfærdsservice. En vigtig pointe i vores kvalitetsprojekt er, at kommunerne skal måles på resultater frem for på processer. Når f.eks. 75 pct. af arbejdstiden i jobcentrene går med indberetninger og kontrol, og kun 25 pct. går med kontakt med ledige borgere, så er der noget galt. For nogle giver et stort kontrolbureaukrati måske mening. Men for borgerne giver det kun mening at måle jobcenteret på, om de ledige faktisk kommer i arbejde. Lovgivningen stiller betingelser til arbejdsprocesserne, og her bør der kritisk luges ud i regeljunglen. Her er kommunerne helt afhæn-gige af ministeren og Folketinget. Og det er afgørende, at der sker noget. Derfor er det positivt, at beskæftigelsesministeren selv har stillet skarpt på at få bremset bureaukratimøllen på jobcentrene. Vi er mange, som glæder os til markante forenklinger. Mål og resultater er således det afgørende. Hvordan resultaterne nås, er op til den enkelte kommune. Den metode, der virker i Faaborg-Midtfyn Kommune, virker ikke nødvendigvis ligeså godt i Viborg. Og kvalitet ses med forskellige øjne afhængig af, hvilken kommune man befinder sig i. I én kommune er økologisk mad til børnene i daginstitutionerne indbegrebet af kvalitet, mens det at være en skovbørnehave eller en idrætsbørnehave er kvalitet i en anden kommune. Derfor skal kommunerne fortsat gøre det, de er gode til ¿ at prioritere og bruge forskellige metoder til at nå de politiske mål. Kommunalbestyrelsen spiller den centrale rolle i arbejdet med at udvikle kvaliteten i den enkelte kommune. Det er den, der har fingeren på borgernes puls og dermed viden om, hvad borgerne efterspørger. 92 ud af 98 landets kommuner er med i det fælleskommunale kvalitetsprojekt og deltager i et eller flere af 18 delprojekter, der har fokus på kvalitet. Her vil kommunerne arbejde for at udvikle og udveksle erfaringer om, hvil-ke metoder, der virker bedst i praksis. Alt fra eksempler på god pleje af de-mente til at sikre alle unge en ungdomsuddannelse. Kommunerne får der-med et rum, hvor de deler viden og lærer af det gode eksempel, uden at de 98 kommuner bliver tvunget ned i den samme skabelon for god kvalitet. For den skabelon eksisterer ikke. Kommunernes kvalitetsprojekt kommer som en naturlig opfølgning på kommunalreformen. Med den blev der skabt et større råderum for den kommunale sektor. Og to af de centrale ambitioner med reformen har været at skabe bedre sammenhæng for borgerne i deres hverdag og udvikle kom-munerne som attraktive arbejdspladser. Kvalitetsprojektet skal være med til at give ambitionerne vinger ved at styrke kommunalbestyrelsernes fokus og skabe åbenhed om arbejdet med at udvikle kvaliteten i den enkelte kommu-ne til gavn for den enkelte borger.

Forsiden