Flere veje til en hue

Information om EUX og HTX-uddannelserne

15. januar er der informationsaften om to veje til en ”hue”.

15. januar er der informationsaften om to veje til en ”hue”.

AALBORG:Der er flere veje til en ”hue”. To uddannelsesretninger med et teknisk og praktisk indhold og brede muligheder for videreuddannelse indbyder til informationsaften 15. januar.

Det er Tech College Aalborg med EUX-linjen og Aalborg Tekniske Gymnasium med HTX-uddannelsen.

EUX-uddannelsen kombinerer en erhvervsuddannelse med udvalgte gymnasiefag og giver som slutprodukt et svendebrev samt adgangsbillet til en række videreuddannelser på f.eks. universitetsniveau.

EUX uddanner dermed, hvad der er blevet kaldt fremtidens håndværkere med kundskaber, der er attraktive for erhvervslivet.

Den tekniske studentereksamen HTX giver et solidt grundlag for en videregående uddannelse på bl.a. landets universiteter, akademier og ingeniørhøjskoler. På HTX bliver arbejdet med teori og praksis kombineret i værksteder, laboratorier og klasseværelser.

Både EUX og HTX dækker over flere forskellige retninger, som der på informationsaftenen bliver rig lejlighed for at høre nærmere om.

EUX kan vælges på ti faglige uddannelser som f.eks. blive murer, industriteknikker eller VVS-energispecialist. Uddannelsen tager alt efter fag 4-5½ år og stiller krav til både håndelag og boglig dygtighed.

På både Aalborg Tekniske Gymnasium og Tech College Aalborg kan kommende elever og deres forældre møde vejledere, lærere og elever, der fortæller om uddannelsen, uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og studiemiljø.

Begge skoler findes på Øster Uttrup Vej 1 i Aalborg og holder informationsaften kl. 19 – 20.30.

16. januar kl. 19 holder Aalborg Tekniske Gymnasium så orienteringsaften i skolens bygning på C.A. Olesens Gade 4, hvor det er Fysikkens verden, Idé og design, Kommunikation og medie og International HTX, som der bliver orienteret om.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.