Virksomhedsøkonomi

Flere vil bo på kollegium

HJØRRING:Udviklingen er vendt for Skelbæk-kollegiet, på Skelbækvej, der i en årrække har haft svært ved at udleje sine kollegieværelser. Nu viser regnskabet overskud. Økonomiudvalget har netop godkendt det regnskab, som administrator, Kuben Ejendomsadministration, har sendt til godkendelse for perioden 1. august 2001 til 31. juli 2002. Regnskabet viser et overskud på knap 86.000 kr., som overføres til vedligeholdelseskontoen. Kollegiet får dog først og fremmest overskud, fordi lejlighederne er blevet udlejet. Dermed forsvinder den post på 70.000 kr. i regnskabet, der netop var afsat til forventet tab på grund af de tidligere problemer med at få lejet lejlighederne ud. - En glædelig udvikling, siger borgmester Bent Brown (S).