Flere vil have økologi

Markedet for økologiske fødevarer er på verdensplan mere end fordoblet siden år 2000. De seneste tal viser, at der blev omsat for mere end 200 mia. kr. økologi i 2006

Det er en stigning på 16 procent sammenlignet med året før. Og markedet ventes at voksne endnu mere de kommende år. En markedsundersøgelse tyder på, at økovarer bliver mere forfinede i fremtiden. Det er ikke længere nok for forbrugerne, at varerne er økologiske. Varerne skal også være fair trade, så de er bæredygtige for producenten - og så skal varerne være lokale og emballagen miljøvenlig, skriver Økologisk Landsforening.