Dronninglund

Flere vil ud af misbrug

Brønderslev Kommune kan ikke leve op til behandlingsgaranti

Brønderslev Kommune mener ikke der er blevet flere misbrugere, men flere beder om hjælp. Modelfoto: Bente Poder

Brønderslev Kommune mener ikke der er blevet flere misbrugere, men flere beder om hjælp. Modelfoto: Bente Poder

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND:Misbrugerne i Brønderslev Kommune bliver ikke svigtet efter at kommunen har overtaget misbrugsbehandlingen fra det gamle amt.

Det er Thomas Krog (SF), formand for social- og sundhedsudvalget, helt sikker på.

- Vi har flere i behandling end nogensinde før, og det er en succeshistorie, siger Thomas Krog.

Kommunen har ingen grund til at tro, at der er blevet flere misbrugere, men folk er blevet opmærksomme på Rusmiddelcenter Brønderslevs eksistens.

Desuden er der efterhånden mange projekter på jobcentret , hvor misbrugerne bliver spottet.

- Både familieafdelingen og jobcentret henvender sig om misbrugere, og der er ingen tvivl om, at vi når en større del af misbrugerne end før. Det har en positiv effekt, ikke bare i forhold til arbejdsmarkedet, men også i forhold til at fungere som forældre, påpeger Thomas Krog.

Det er ikke alle misbrugere, der er helt ude i tovene.

- Mange har et fritidsmisbrug og er stadig på arbejdsmarkedet. Men deres misbrug har jo stadig konsekvenser for de børn, der ser dem ligge på sofaen om aftenen, siger Thomas Krog.

Succes’en giver til gengæld Brønderslev Kommune problemer med at overholde den lovbestemte behandlingsgaranti på 14 dage.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.