Flere vognmænd enige i kritikken

Eliten sidder og deler ud

Trods 30 år i Aalborg Taxa er det ikke lykkedes vognmand Johnny Rønfeldt at få del i den eftertragtede vagtlægekørsel. Foto: Ajs Nielsen

Trods 30 år i Aalborg Taxa er det ikke lykkedes vognmand Johnny Rønfeldt at få del i den eftertragtede vagtlægekørsel. Foto: Ajs Nielsen

AALBORG:Flere vognmænd, som NORDJYSKE har talt med, er utilfredse med, hvordan kørslen med vagtlæger fordeles blandt vognmændene i Aalborg Taxa. Blandt andre Johnny Rønfeldt, der gerne ville køre med vagtlæger, hvis han fik chancen. - Jeg har aldrig kørt med vagtlæger, og jeg har immervæk kørt i snart 30 år. Godt nok blev jeg ringet op sidste år og fik at vide, at jeg var udtaget til at køre med lægevagter - nok fordi jeg var kritisk omkring det. - Men det er ikke lykkes mig at køre for nogen lægevagter endnu, og jeg tror ikke på, at der står et opslag hos lægevagtforeningen med mit telefonnummer på. Lægerne ved ikke, at jeg kører lægevagt. Johnny Rønfeldt kan også fortælle, at han er blandt de vognmænd, der blev spurgt, om de ville ansætte en bestemt chauffør, hvis bror stoppede som vognmand. Med chaufføren fulgte en stor portion lægevagtkørsel. - Men jeg var interesseret i selv at køre med lægevagter - ikke i at ansætte en chauffør, der gjorde. Johnny Rønfeldt finder måden at dele lægevagtkørsel på forargelig. - Det er ganske forfærdeligt, at der sidder en elite og deler ud. ”Nu skal den og den fra den nuværende og tidligere bestyrelse ha’”. - Hvis nogen har flere lægevagtkørsler, end de kan klare, så ringer vedkommende til en af de andre. Det er ikke sådan, at der kommer en ny mand ind. Det er meget lukket. En anden vognmand, Poul Severinsen, er helt enig i kritikken. - Al kørsel, der er noget værd, skal fordeles til alle vogne. Også kørsel med vagtlæger. Og det bliver den ikke.

Forsiden