Flere voldsepisoder i nattelivet

Natten til søndag var også præget af flere voldsepisoder

NORDJYLLAND:Natten til søndag var også præget af flere voldsepisoder.

Klokken 02.25 blev en 28-årig mand anholdt i Gaden i Aalborg for besiddelse af hash. Han med taget med på politigården, men da han skulle i detentionen gik han amok og endte med at sparke en betjent på benet, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Manden var så vild, at betjentene måtte bruge peberspray mod manden. Han bliver nu sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.

Hjælp bestod af to skaller

Omkring klokken 04 opstod der tumult på et værtshus på Havnevej i Skagen. To gæster skulle smides ud af værtshuset, men den opgave var for stor for dørmanden, der fik hjælp af en anden 26-årig mand.

Den hjælp viste sig dog at være i overkanten, da politiet kom frem til stedet og så overvågningsbillederne igennem.

Hjælpen bestod nemlig i at nikke to skaller til de to gæster. Den 26-årige bliver nu sigtet for vold.

Tog peberspray med på station

Lidt senere oplevede politiet i Frederikshavn et noget anderledes besøg. En man kom ind på stationen, uden dog at kunne forklare, hvad han ville.

Pludselig løb han fra stedet, og politiet satte efter ham. De fik hurtigt fat i ham, og fandt ham i besiddelse af en peberspray.

- Om han havde til hensigt at bruge pebersprayen på politistationen, ved vi ikke, siger vagtchefen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.