EMNER

Flertal for at lempe arkivloven

50 år er for længe at vente på hemmelige papirer fra retssager, mener flertal i Folketinget

Der behøver ikke gå 50 år, før arkiverne kan åbnes. 20 år er nok i de fleste tilfælde, mener DF, S og radikale.
FOTO: Nana reimers/scanpix

Der behøver ikke gå 50 år, før arkiverne kan åbnes. 20 år er nok i de fleste tilfælde, mener DF, S og radikale. FOTO: Nana reimers/scanpix

KØBENHAVN:Et flertal uden om regeringen vil tvinge den til at lempe arkivloven, så borgerne ikke skal vente 50 år på at læse ømtålelige, offentlige dokumenter fra retssager. Fungerende kulturminister Flemming Hansen (K) har netop foreslået, at arkivlovens frist for sager inden for strafferetsplejen nedsættes fra de nuværende 75 til de 50 år. Men Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vil sænke fristen yderligere. Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, foreslår, at alle tilgængelighedsfrister i arkivloven - som udgangspunkt - nedsættes til højest 20 år. Så langt vil hverken Socialdemokraternes fungerende kulturordfører, Jytte Andersen, eller hendes radikale kollega, Simon Emil Ammitzbøll, dog gå. 20 år måske for lidt - Det er måske lige drastisk nok at gå helt ned til 20 år. Men jeg mener, at fristen skal betydelige længere ned end de 50 år. Generelt er vi alt for forsigtige, tilbagelænede og konservative herhjemme, når det gælder offentlighedens adgang til arkiverne. - Man behøver ikke være så restriktivt, selv om vi selvfølgelig er nødt til at beskytte nulevende personer, siger Jytte Andersen. Simon Emil Ammitzbøll er enig: - Det er måske for langt at gå ned på de 20 år med det samme. Men jeg har svært ved at se, hvorfor man ikke kan sænke fristen længere ned end de foreslåede 50 år, siger den radikale kulturordfører. Peter Skaarup henviser til, at VK-regeringens støtteparti i forbindelse med sidste års finanslovaftale fik indføjet i aftalen, at der skal arbejdes for en så “liberal dispensationspraksis som muligt”. - Jeg er glad for, at kulturministeren nu sænker fristen i retssager fra 75 til 50 år, hvilket gør det muligt at få indsigt i sagerne fra Anden Verdenskrig. Men jeg mener godt, at regeringen kan gå længere - helt ned til de 20 år, som Dansk Journalistforbund også foreslår. Regel kan fraviges Det børe være udgangspunktet, og så skal man kun kunne fravige den regel i særlige tilfælde og stadig holde papirerne hemmelige, hvis det er for eksempel er hensynet til fremmede magter. Det ville blandt være med til at kaste nyt lys over perioden i 1970’erne og 80’erne under den kolde krig, siger Peter Skaarup. I forbindelse med den seneste revision af arkivloven i 2003 blev det besluttet, at lovens såkaldte tilgængelighedsbestemmelser skulle revurderes efter tre år. I den forbindelse er Statens Arkiver og Tilgængelighedsudvalget - samt en række ministerier og interesseorganisationer - blevet bedt om at vurdere, om reglerne lever op til formålet. I bemærkningerne til loven står der, at den skal “tilvejebringe den størst mulige åbenhed i adgangen til at benytte arkivalier uden dermed at prisgive oplysninger, der for en kortere eller længere periode fordrer fortrolighed”. Kulturministeren skriver i en redegørelse til Folketingets kulturudvalg, at dette allerede sker i dag. Alligevel foreslår han dog at “foretage mindre lovændringer”, som blandt betyder de nye 50-årige tilgængelighedsfrister for arkiver inden for strafferetsplejen. Desuden foreslår han at fjerne den særlige frist på 50 år for arkivenheder indeholdende myndigheders brevveksling i forbindelse med retssager og sager indeholdende grundlag for offentlig statistik. I stedet skal den generelle tilgængelighedsfrist på 20 år nu gælde for disse sager. Den tredje og sidste foreslåede ændring er en mindre stramning af offentlighedens adgang til kirkebøgerne. /ritzau/