Flertal for stormoské i København

Islam 1. april 2006 06:00

København, fredag /ritzau/ 60 procent af københavnerne ser gerne, at der bygges en stormoské til byens muslimer, mens 31 procent er imod. Det viser en meningsmåling som Rambøll Management har foretaget for JP København. 51 procent af de 1004 adspurgte mener, at byggeriet skal modtage offentlig støtte, mens 41 procent svarer nej. Imam Abdul Wahid Pedersen er overrasket over, at så mange københavnere er positive overfor byggeriet af en stormoské. - Selvfølgelig vil det være dejligt med signalværdien, hvis det offentlige giver nogle penge til en moské, men jeg ser hellere, at der er opbakning i offentligheden til byggeriet. Pengene skal vi nok skaffe, og jeg tror, at det vil ske inden for en overskuelig fremtid, siger han til avisen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...