EMNER

Flertal for video i taxaer

KØBENHAVN:Der tegner sig nu et flertal uden om regeringen for tvungen videoovervågning i landets taxaer. Dansk Folkeparti har to gange tidligere forsøgt sig med forslaget, men kun fået opbakning fra Socialdemokraterne. Men fredag sluttede Socialistisk Folkeparti sig til kredsen, før forslaget skulle til førstebehandling i Folketinget. - Det gør vi, fordi forslagsstillerne hos DF har indskærpet, at billederne kun må være tilgængelige for politiet, siger SF's it-ordfører, Hanne Agersnap. Venstres trafikordfører, Kristian Piil Lorentzen, konstaterer, at der er forskel på situationen i København og i Vestjylland. - Vi synes ikke, at det er fornuftigt at gå ind og pålægge i hundredvis af små landtaxaer, at installere det her, siger han. /ritzau/