Flertal har lyttet til kritik

Efter vedvarende kritik fra Enhedslisten accepterer resten af Folketinget at følge den almindelige pensionsalder. I dag kan politikere valgt til Folketinget før 2007 få pension som 60-årige, mens andre danskere tidligst kan gå på efterløn som 66-årige og folkepension som 69-årige. Det får Enhedslisten nu ændret på.

Enhedslisten har allerede fremsat et forslag om at hæve politikernes pensionsalder, men det bliver formentlig overflødigt. Intet tyder på, at vores forslag kommer til afstemning. For lige nu er vi midt i en god og positiv proces hen imod et fælles lovforslag i Folketinget. Jeg regner med, at samtlige otte partier på Christiansborg bliver enige om et kompromis på området. Det kan måske allerede ligge klar inden sommerferien. Det har forlydt i forskellige medier, at Enhedslisten vil acceptere en lønkompensation til de politikere, der fremover får hævet deres pensionsalder. Men den slags studehandler er udelukket. Der er ingen realiteter i historien om, at folketingsmedlemmerne, der i forvejen tjener 651.000 kr. om året, skal bytte højere pensionsalder med endnu højere løn. Derimod er det rigtigt, at der nu er reelle forhandlinger om at hæve politikernes pensionsalder og desuden se på modregningsreglerne i eftervederlaget og den fremadrettede regulering af folketingslønnen. Det er i grunden et godt resultat af Enhedslistens arbejde, synes jeg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.