Flertal har stadig tillid til direktion

22 af 25 byrådsmedlemmer i Rebild bakker direktionen op

22 af byrådets 25 medlemmer giver i en pressemeddelelse deres fulde tillid til direktionen i Rebild. Arkivfoto: Henrik Bo

22 af byrådets 25 medlemmer giver i en pressemeddelelse deres fulde tillid til direktionen i Rebild. Arkivfoto: Henrik Bo

REBILD:- Et flertal på 22 af Rebild Byråds 25 medlemmer udtrykker fuld tillid til kommunens direktion og til samarbejdet med den. Det blev konklusionen på en drøftelse af sagen på byrådets møde torsdag den 28. juni.

Sådan lyder den meget kortfattede pressemeddelelse, som NORDJYSKE Stiftstidende modtog kort før redaktionens afslutning i aftes.
NORDJYSKE Stiftstidende fortalte torsdag, at direktør Flemming Hansen og byrådsmedlem Rikke Karlsson (RK) endnu en gang står ansigt til ansigt i en sag om troværdighed.
Rikke Karlsson mener, at Flemming Hansen på et lukket møde i økonomiudvalget i sidste uge kom med urigtige oplysninger om hendes ageren i forhold til medarbejdere i forvaltningen.
Flemming Hansen fastholder, at han ikke har gjort noget, der kan sætte Rikke Karlsson i miskredit.
Oplandslistens medlem af økonomiudvalget Søren Søe-Larsen mener, at direktør Flemming Hansen gik langt over stregen på mødet.
- Det er magtmisbrug og desværre endnu et eksempel på den grove politiske chikane, som desværre bliver mere og mere almindelig i Rebild Kommune, sagde han i NORDJYSKE Stiftstidende i går.
Rikke Karlsson og Oplandslistens Rene Axel Aubertin og Søren-Søe Larsen er ikke med i det flertal, som altså i aftes i en pressemeddelelse ytrede, at de stadig har fuld tillid til direktionen og dermed også til Flemming Hansen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.