Danmark

Flertal: Ingen tidlig pension til Dronning Margrethe

Dronningen bør blive på tronen, så længe hun er rask, mener et flertal af danskerne

Dronning Margrethe bør blive på tronen, så længe hun er rask, mener et flertal af danskerne. Foto: Scanpix

Dronning Margrethe bør blive på tronen, så længe hun er rask, mener et flertal af danskerne. Foto: Scanpix

DANMARK:Dronning Margrethe bør blive på tronen så længe helbredet vil.

Sådan lyder det fra 60 procent af danskerne. Og hver femte mener, at dronningen skal blive ved lige til hun dør. Det skriver Avisen.dk.

Det viser ny meningsmåling fra analysebureauet Wilke, lavet for Avisen.dk, hvor 1006 danskere har svaret på, hvornår Daisy skal overlade tronen til Kronprinsen Frederik og Kronprinsesse Mary.

- Vi er glade for vores dronning, fordi hun er så meget fremme i skoene og ved, hvad der rører sig, forklarer Billed Bladets hofreporter, Trine Larsen til Avisen.dk.

Bliver siddende indtil døden

Hun mener desuden, at Dronning Margrethe vinder respekt hos den danske befolkning, fordi hun gør sit arbejde godt og er et samlingspunkt.

Og Dronning Margrethe bliver siddende indtil hun dør. Også selvom helbredet kommer i vejen. Det er historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen 99,9 procent sikker på.

- Traditionen i Danmark er helt klar: Man bliver siddende indtil man dør. Uanset hvordan helbredet er, fortæller Lars Hovbakke Sørensen til Avisen.dk.

Faktisk skal vi næsten 1000 år tilbage i historien, før vi finder et fortilfælde på en dansk regent, der frivilligt har abdiceret fra tronen. Det var da Kong Erik Lam i år 1146 valgte at gå kloster.

Ingen kan tvinge dronningen

Og traditionen for at man som fortsætter som kongelig regent i Danmark, indtil man dør, tager ikke hensyn til et skræntende helbred. Hvis dronningen skulle blive ramt af demens, kan hun fortsætte, hvis hun ønsker.

- Der er faktisk ikke nogen, der formelt kan gå ind og bestemme, at hun skal gå af, hvis hun ikke selv vil, fortæller Lars Hovbakke Sørensen og fastslår, at hvis Dronning Margrethe skulle gå hen og blive dement, så vil hun sikkert blive rådet til at gå af. Men ingen kan tvinge hende.

At der går mange år endnu før kronprinsen bliver konge, tror hofreporter Trine Larsen ikke, er noget, der går ham på.

- Han får ekstra meget tid til forberede sig til rollen som konge og han får tid til at være sammen med sine børn. Og det tror jeg, passer ham meget godt, siger Trine Larsen til Avisen.dk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.