EMNER

Flertal mod indgreb i konflikt

To ud af tre danskere siger nej til, at Folketinget griber ind nu og standser strejkerne i omsorgssektoren, der kører på syvende døgn. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.

I en meningsmåling foretaget af Rambøll Management for Morgenavisen Jyllands-Posten svarer 63,5 pct. nej til, at Folketinget skal gribe ind nu. Kun 30 pct. mener, at tiden er kommet til, at politikerne gør en ende på det. FOA-formand Dennis Kristensen er glad for opbakningen. - Jeg er uhyre tilfreds med, at der i befolkningen er så klar en støtte til, at der skal være mulighed for at prøve en konflikt af, når nu parterne ikke har kunnet forhandle sig til enighed, siger han til Jyllands-Posten. Politikerne følger stemningen Også på Christiansborg følges folkestemningen nøje, for - uden at det siges højt. Ingen skal nemlig nyde godt af at lægge stemmer til et indgreb, så længe de strejkende har befolkningen bag sig. - Politikerne holder øje med det tidspunkt, da sympatien for de strejkende har toppet. Så vil de gribe ind, siger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen, Københavns Universitet.