EMNER

Flertal vil bruge arv på cykel- og gangbro

V alene med kravet om, at alle pengene skal gå til gavn for det tidligere Hals Kommune.

Venstre stod alene med sit krav om, at hele arven efter Hanne Marie Mortensen skal bruges i det tidligere Hals Kommune, da Magistraten mandag behandlede sagen inden den endelige beslutning i byrådet næste mandag. Et flertal i form af de tre socialdemokratiske medlemmer af magistraten samt DF's og SF's tilsammen to medlemmer, indstiller, at 6,5 millioner kroner bruges på en såkaldt kulturbro i form af en cykel- og gangbro over Limfjorden i tilknytning til den eksisterende jernbanebro, mens de resterende to millioner kroner skal bruges i det tidligere Hals Kommune.