Flertal vil sende kandidatstuderende i job og sløjfe SU'en

Regeringen har borgerligt flertal i ryggen til at sende kandidatstuderende i arbejde under uddannelsen.

Et blåt flertal vil forlænge kandidatstudier og samtidig sløjfe SU'en.

Regeringen og de øvrige borgerlige partier vil sende kandidatstuderende i arbejde under uddannelsen. De studerende skal have mulighed for at fordoble deres studietid, så en kandidatuddannelse tager fire år i stedet for to. Det skriver TV2.

Ordningen skal først rulles ud på forsøgsbasis, fortæller uddannelsesordfører Jakob Engel-Schmidt (V):

- Når du er færdig med bacheloren, kan du få arbejde hos en virksomhed, som forpligter sig til at have dig ansat i fire år. Arbejdstiden skal være mellem 20 og 25 timer. Ideen er, at du sikres adgang til arbejdsmarkedet, siger han til TV 2.

Forsøgsordningen skal i første omgang gælde uddannelser, der er erhvervs- og samfundsrettede samt IT-uddannelser.

Efter sommerferien vil regeringen fremsætte et lovforslag, der gør ordningen muligt.

Ud over regeringens støttepartier ser også oppositionspartiet SF fornuftige takter i forslaget. Det samme gør Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Universiteter og centralorganisationen Akademikerne.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst