Aabybro

Flest myter om unge, vold og narko

Debataften satte fokus på unge på kanten - og de mange forkerte opfattelser og misforståelser.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Aftenens ekspertpanel - fra venstre: Ungdomskonsulent Carsten Uhrenholt, ungdomsskoleinspektør Kristen Henriksen og landbetjent Torben Madsen.

Unge i Jammerbugt Kommune ved, hvor de kan skaffe narko. Det er dog de færreste, der har taget stoffer. Det hænder, at der bliver begået vold mellem unge i Jammerbugt Kommune. Der har dog aldrig været så mange lovlydige unge som i dag, og gruppen af utilpassede unge har aldrig været mindre. Facts og myter om unge på kanten kom på bordet, da Det Radikale Venstre i Jammerbugt Kommune havde taget initiativ til et debatmøde om dette emne. Et undervisningslokale på VUC i Aabybro blev fyldt to gange med en blanding af unge samt voksne, der enten arbejder med børn og unge eller er forældre. Alle var kommet for at høre oplæg fra tre personer, som hver især arbejder med unge på kanten af kriminalitet: Landbetjent Torben Madsen, ungdomsskoleinspektør Kristen Henriksen og ungdomskonsulent Carsten Uhrenholt. Aftenen gav det indtryk, at der er lige så mange problemer med unge i Jammerbugt Kommune som så mange andre steder. Problemerne er bare langt mindre, end man skulle tro ud fra medierne og den generelle opfattelse - det, Carsten Uhrenholt kaldte flertalsmisforståelser. Omvendt viste aftenen også, at det lokale ungdomsarbejde - som så mange andre områder - er præget af, at mange ting endnu ikke er på plads oven på kommunalreformen. Selv politiet står midt i efterdønningerne fra en omfattende reform. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende onsdag.