Flest Robert-nomineringer til Pusher II

Netop afdøde Frits Helmuth er blandt de nominerede til filmbranchens Robert-priser, der uddeles den 16. januar. Helmuth er nomineret til kategorien årets bedste hovedrolle for sin præstation som den alderdomssvækkede "Walentin" i Erik Clausens "Villa Paranoia". Topscorer ved Robert-nomineringerne er Nicolas Winding Refns "Pusher II", der har chance for hele 12 priser. Den anden omgang med Vesterbro-pusherne er bl.a. nomineriet i kategorierne bedste film, bedste instruktør og bedste hovedrolle (Mads Mikkelsen). Tæt efter "Pusher II" følger to film, der er lavet af debuterende instruktører. Det gælder Paprika Steens "Lad de små børn" og Nikolaj Arcels "Kongekabale", der begge er nomineret i ti kategorier. Listen over de vigtigste af årets nomineringer til Robert-festen ser sådan ud: Årets danske film: "Dag og nat", instrueret af Simon Staho. "Forbrydelser", instrueret af Annette K. Olesen. "Kongekabale", instrueret af Nikolaj Arcel. "Lad de små børn", instrueret af Paprika Steen. "Pusher II", instrueret af Nicolas Winding Refn. Årets mandlige hovedrolle: Mikael Birkkjær for "Lad de små børn". Frits Helmuth for "Villa Paranoia". Mads Mikkelsen for "Pusher II". Mikael Persbrandt for "Dag og nat". Ulrich Thomsen for "Brødre". Årets mandlige birolle: Nicolaj Kopernikus for "Forbrydelser". Nikolaj Lie Kaas for "Brødre". Bent Mejding for "Brødre". Leif Sylvester for "Pusher II". Søren Pilmark for "Kongekabale". Årets kvindelige hovedrolle: Laura Drasbæk for "Familien Gregersen". Ann Eleonora Jørgensen for "Forbrydelser". Lena Endre for "Dag og nat". Sofie Gråbøl for "Lad de små børn". Sonja Richter for "Villa Paranoia". Årets kvindelige birolle: Pernilla August for "Dag og nat". Laura Christensen for "Lad de små børn". Trine Dyrholm for "Forbrydelser". Ditte Gråbøl for "Oh happy day". Sonja Richter for "Forbrydelser". /ritzau/