Flimrende teknohjerner

Det har ændret måden, vi kommunikerer, shopper, dater og holder os informeret på. Og tilsyneladende forandrer de mange timer foran skærmen også vores hjerne og personlighed - på godt og ondt

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Især unge menneskers hjerne er modtagelige for digitale impulser. (Foto: Workbook Stock /Polfoto).

Mennesket er stadig den mest ekstraordinære computer af alle, sagde John F. Kennedy, og sætningen er mere sand, end præsidenten sandsynligvis anede. I dag ved vi, at hjernen netop fungerer som en computer, der installerer nye programmer hele livet, og særligt i ungdommen har masser af plads på harddisken. Den er udviklet gennem tusinder af år, formet af erfaringer og stimuli. Men evolutionen har næppe kunnet forberede den på de millioner af billeder, beskeder, lyde og informationer, der dagligt blinker mod den fra computerskærmen på jobbet eller hjemme. Når vi klikker rundt mellem mylderet af sider og billeder på Google, tjekker e-mails, chatter med vennerne, opdaterer profilen på Facebook eller spiller computerspil i en sen nattetime. En af USA’s førende forskere i neurovidenskab satte sig for at finde ud af, hvordan alle disse digitale stimulanser påvirker hjernen - og i særdeleshed den unge hjerne. På baggrund af sine forsøg udgav Dr. Gary Small for nyligt bogen “iBrain - Surviving the technological alteration of the modern mind”. Og hans resultater er foruroligende. Trænet til Google Da Gary Small og hans stab på UCLA skulle skaffe forsøgspersoner til at teste, hvordan internettet påvirkede hjernen, vidste han med det samme, at det ikke var muligt at rekruttere dem online. Halvdelen af de medvirkende skulle nemlig være nybegyndere på nettet. “Netnaive”, der var fremmede overfor søgemaskiner som Yahoo og Google - og de findes. Selvom størstedelen af den amerikanske befolkning er online og fortrolige med computere, findes der stadig 22 procent - fortrinsvis ældre - for hvem mus og tastatur er helt fremmede. Han opstillede to hold; Det ene bestod af unge netvante brugere, som Small døbte “digitalt indfødte”, fordi de aldrig har oplevet andet end en verden fuld af computere, tv og iPods, og satte dem overfor et hold ældre uvante brugere. Technobrain burnout Begge grupper blev hjerne-scannet, mens de læste en side i en bog, og øvelsen viste, at ved læsning blev de samme områder i hjernen aktiveret hos begge grupper. Ganske anderledes så det ud, da testpersonerne blev sat til at foretage en simpel søgning på Google. Her havde de erfarne netbrugere langt mere aktivitet i visse områder af hjernen, mens de uerfarne havde langt mindre neural aktivitet. Forskningsteamet gentog forsøget fem dage i træk, og på femtedagen viste målingerne, at hjerneaktiviteten hos de “netnaive” havde forandret sig som følge af de digitale stimulanser. Google udløste nu de samme mekanismer hos de uerfarne som hos de erfarne, og Small konkluderer således: at ja, hjernen ændrer sig. Det trådløse internet, mobiltelefoner og håndholdte computere gør det muligt at være i kontakt med resten af verden 24 timer i døgnet, og moderne teknologibrugere er en evigt afventende race. De længerevarende konsekvenser af at være online blev derfor også undersøgt, for hvad betyder det altid at have mulighed for at tjekke mails, læse nyheder og komme i kontakt med andre mennesker? Den konstante strøm af beskeder skærper evnen til at sortere i enorme mængder information, hævder Small, og de “digitalt indfødte” er fænomenale til at skimme store mængder tekst og billeder og udlede det centrale. Forsøg har vist, at webbrugere på jagt efter for eksempel sundhedsinformation bruger to sekunder eller mindre på en webside, før de klikker sig videre. De stopper kun ved sider med relevant indhold, hvilket beviser, at hjernen lynhurtigt udvikler evnen til at skelne mellem vigtigt og ikke-vigtigt. På kort sigt udløser vores konstante online-liv energi fra stoffer som adrenalin og cortisol, men hjernen er ikke skabt til at overvåge i lange tider, og efter længere tid sættes den i en stresstilstand, der ikke levner plads til refleksion og eftertænksomhed. Brugerne føler sig efter længere tid irritable, trætte og distræte, og denne form for mental stress kalder Gary Small for “technobrain-burnout”. En sygdom, han forudser, vil blive en sand epidemi i fremtiden. Multitasking Modsat den store del af befolkningen, der er “digitale indvandrere” - det vil sige de, der har tilegnet sig færdighederne senere i livet - jonglerer de “digitalt indfødte” hjemmevant med den nye teknologi. De har ingen problemer med at surfe på nettet, mens de chatter med deres venner, downloader musik til mp3-afspilleren og tjekker sms og e-mail. Den nye generation, der er vokset op med teknologien, er mestre i at multitaske, og det er både deres styrke og svaghed. Længere tids multitasking går nemlig, ifølge Small, ud over det “frontale cortex” i hjernen. Et område, der hjælper os med at se det store billede, rummer evnen til at udsætte fornøjelse, tænke abstrakt og planlægge længere ud i fremtiden, og et område, der langt fra er færdigudviklet hos børn og unge. Hjerneforskeren stiller derfor spørgsmålet; hvad der sker med de unge modtagelige hjerner, som hver dag holder mange teknologiske bolde i luften? En undersøgelse, offentliggjort i Los Angeles Times viste, at 84 procent af alle teenagere hørte musik, når de lavede lektier, 47 procent så tv, og 21 procent gjorde tre eller flere ting på samme tid. Det er umuligt for disse unge mennesker at få en dybere forståelse af de informationer, de bliver præsenteret for, når deres hjerne konstant skal fokusere på flere områder, hævder Small. Manglende empati Overdreven brug af ny teknologi har især konsekvenser for unges færdigheder, fastslår bogen. Ikke alene aktiveres de samme områder i hjernen igen og igen - på bekostning af andre. Også den manglende kontakt med andre mennesker har betydning for børn og unges udvikling. Undersøgelser har vist, at for hver time, en person bruger på internettet, bruger vedkommende 30 minutter mindre i selskab med andre mennesker. Den information kombineret med en viden om, at unge amerikanere bruger op mod ni timer dagligt i selskab med tv, computer og videospil må få følger for børnenes sociale evner, fastslår hjerneforskeren. De mister ganske simpelt evnen til at aflæse andre menneskers kropssprog, holde øjenkontakt og føle empati, vurderer han. Hooked på nettet For mange webbrugere går det rigtigt galt. 20 procent af yngre amerikanere lever op til de kliniske kriterier for patologisk internetbrug, og forfatteren til “iBrain” undlader da heller ikke at gøre opmærksom på den store risiko for afhængighed. Et nyt studie fra Stanford University viser, at 14 procent af alle computerbrugere har forsømt skole, mad, arbejde, familie og søvn for at være online, og ifølge hjerneforskeren er det ikke tilfældigt, at flere og flere oplever et “kick”, når de shopper på eBay eller spiller poker på nettet. Hjernen udskiller nemlig dopamin - et nydelses- og belønningshormon, når vi klikker ind på vores yndlingssider, og stoffet giver os en følelse af velvære, så vi bliver ved, og ved og ved. For nogle giver alene lyden af computeren, der tænder, “et rush”. Særligt pornosider får mange til at glemme tiden og vende tilbage igen og igen, og bogen præsenterer læseren for tankevækkende fakta; mens kun fire procent af siderne på World Wide Web omhandler sex, er 35 procent af alle downloads pornografiske, og emnet er mål for en tredjedel af alle internetbrugere. I modsætning til alkoholikeren, der kan forsøge at undgå barer, bliver den internetafhængige dagligt konfronteret med pc’en på jobbet. Muligheden for det næste “netfix” ligger for enden af fingerspidserne. Træn offline Medicinen til den trætte, ensidige, afhængige teknohjerne er ifølge hjerneforskeren: Sudoku, læsning af bøger, hjernegymnastik, holde pauser, slukke, gå ud, leve sundt og se andre mennesker. Trods de utallige forsøg, referencer og statistikker er forskningen i den digitale teknologis påvirkning dog stadig i sin vorden. Gary Smalls konklusioner om nedbrændte teknohjerner, hans sammenkædninger med depression og stigning i diagnoser som ADHD hos børn og unge er ikke endeligt bevist. Kritikere kalder da også Smalls analyser for bagstræberiske, og hjerneforskeren erkender, at udviklingen ikke kan stoppes, men tilskynder i stedet til diskussion. Især med hjemmets yngste, der efter hans overbevisning er de mest udsatte. “Skru ned for gadgets og skru op for dig selv”, lyder opfordringen. Gary Small og Gigi Vorgan: “iBrain - Surviving the technological alteration of the modern mind”. 240 sider. Forlaget Collins Living. Bogen kan købes på Amazon.com.