Rebild

Flittige hænder til jul i museet

Julestue i Rebild på søndag

Gæsterne i julestuen på museet i Rebild kan også se fotoudstillingen Fræer 1954, som museumsinspektør Niels Jørn Østergaard her viser frem. Arkivfoto: Andreas Falck

Gæsterne i julestuen på museet i Rebild kan også se fotoudstillingen Fræer 1954, som museumsinspektør Niels Jørn Østergaard her viser frem. Arkivfoto: Andreas Falck

REBILD:Det stunder mod jul, og på Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet i Rebild lades der op med en traditionsrig julestue lørdag 26. november.

Håndværkere og husflidsfolk har været virksomme for at kunne præsentere produkter i deres juleboder, gaver både til pakkekalender og til at lægge under juletræet juleaften.

Der vises mange former for håndarbejde: filt, porcelæn, tasker, trøjer, knipling, dekorationer og kranse.

Der klippes også julepynt, og det kan gæsterne selv prøve.

Museets gamle nisse, "Gode Nis", er vågnet op af dvalen, men har allerede gemt sig. Han vil dog gerne findes og har en lille gåde, som man skal svare på. Hvis man gætter rigtigt, er der chance for gevinst.

Rebildspillemændene underholder med julemusik, og i caféen sælges vafler, æbleskiver og gløgg, ligesom der tilbydes en juletombola med gaver skænket af de medvirkende.

Der er desuden mulighed for at se udstillingen "Fræer 1954" sammen med "Guldgraveren fra Skibsted", en himmerlandsk udvandrerhistorie.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.