Flittige, unge cyklister vandt

EMNER 12. juni 2003 08:00

BRØNDERSLEV: Alle i 6.b på Søndergades Skole har cykler og bruger den i skole. Selv om det skete ved lodtrækning, var det ikke helt ufortjent, at vinderne i "Vi cykler til skole" var 6.b. - Vi har tilsammen cyklet 360 dage ud af 380 mulige. Så næsten alle 20 elever har cyklet hver dag i de fire uger, fortæller en gruppe elever. Præmien var 1500 kr. - nogle blev brugt på et festligt forældrearrangement med grill og konkurrencer i tirsdags. Resten går i klassekassen, der bruges til lejrskole næste år. - Jeg kører ca. seks km på min Mustang. Jeg cykler altid, for min mor gider ikke køre mig, siger Malene Kjærgaard, der er den i klassen, der kører længst. - Vi er nødt til at cykle med de benzinpriser, tilføjer en af 6.b's kvikke hoveder, Dino Ibrisimovic. Borgmesteren bød klassen på sodavand, juice eller cacaomælk. - Motion er sundt - en halv time hver dag er nok. Jeg cykler på arbejde, når jeg ikke skal bruge bilen til et møde, sagde Jens Arne Hedegaard, der synes, at de burde ønske sig en ny cykel i konfirmationsgave næste år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...