Fløj forlænger alligevel med Frederikshavn

Selv om højrefløjen, 22-årige Camilla Andersen, efter to år i Frederikshavn flytter retur til Horsens, er hun alligevel parat til at snuppe endnu en sæson i Frederikshavn Fox.

Camilla Andersen flytter til Horsens men fortsætter alligevel i Frederikshavn Fox. Foto: Peter Broen.

Camilla Andersen flytter til Horsens men fortsætter alligevel i Frederikshavn Fox. Foto: Peter Broen.

Med den et-årige kontrakt med Camilla Andersen har Frederikshavn Fox en komplet 14 kontraktspillere til den kommende sæson i kvindernes næstbedste håndboldrække. - Camilla har udviklet sig kolossalt i de to sæsoner, hun har været i Frederikshavn, og hun har helt sikkert formatet til at gå ind på et ligahold. Heldigvis har hun valgt at fortsætte hos os, hvor hun også socialt er faldet rigtig godt til. - Og selv om hun bosætter sig i Horsens er det en fin løsning for os, påpeger Mads Buje, der ikke tøver med at kalde næste sæsons 1. divisionstrup for mindst på niveau med truppen for to år siden, da frederikshavnerne senest rykkede op i Toms Ligaen. - Der er stor fleksibilitet i truppen med spillere, der er dygtige både i angreb og forsvar, og til at supplere de 14 kontraktspillere har vi spillere på 2. divisionsholdet og i ynglingetruppen.