Fløj og målmand sprudlede

Kvikke kontraangreb sikrede EH Brønderslev stor sejr

Fodbold 28. oktober 2002 07:00

EH BRØNDERSLEV - HADERSLEV30-23 (13-11) HÅNDBOLD, 1. DIVISION VEST, MÆND BRØNDERSLEV: Fløjen Morten Jespersgaard, målmand Kristian Nøhr og playmaker Søren Kløve førte an i løjerne, da EH Brønderslev satte nyoprykkede Haderslev skakmat primært takket være effektive kontraangreb efter pausen i et opgør, som hjemmeholdet dog havde pænt styr på hele vejen igennem. Man frygtede ellers det værste, da gæsterne kom på 13-13 kort efter pausen, men de bange anelser blev gjort til skamme, da EH Brønderslev forvandlede 17-15 til først 20-16 og siden 24-19. I den fase viste Kristian Nøhr - 13 af sine 18 redninger efter pausen - høj klasse, og på venstre fløj boltrede Morten Jespersgaard sig med seks flotte scoringer, heraf de fire efter pausen. Spilfordeleren Søren Kløve tog også ansvar i den fase efter en lang periode uden scoringer. Han satte to fuldtræffere ind, og så var sejrskursen afstukket. Raunslund slog til Det var EH Brønderslevs første kamp uden Mads Sørensen som venstre back. Han har fået job i København, og i stedet tog erfarne Morten Raunslund over efter før først og fremmest af have spillet playmaker og stregspiller. Det slap sidstnævnte fint fra med seks scoringer til følge ligeligt fordelt på de to halvlege. - Jeg glæder mig næsten mest over, at der er så fin en stemning i Brønderslevhallen igen. Det er sjovt at gå til håndbold her igen, siger Jan Larsen, cheftræner for EH Brønderslev. Han ville også gerne have set Jesper Jensen i rollen som playmaker, men den alternative opstilling nåede ikke at komme i anvendelse mod Haderslev. Tre jubilarer Jesper Jensen, tidligere kontraktspiller på fløjen i Aalborg HSH, bliver primært brugt som højre back i EH Brønderslev, og i går blev han topscorer med syv fuldtræffere, men spildprocenten var for stor i første halvleg. Jesper Jensen satte i øvrigt det sidste punktum i går ved at "krølle" bolden i mål fra højre fløj til slutcifrene 30-23 i kølvandet på endnu en redning af Kristian Nøhr i målet og et deraf afledt kontraangreb. Hos EH Brønderslev rundede Christian Kløve, Søren Kløve og Heine Jensen henholdsvis kamp nummer 175, 150 og 50 for klubben. Kampfakta: Stillinger undervejs: 5-1, 6-4, 9-8, 11-8, 11-11, 13-13, 17-14, 20-16, 23-19, 25-20, 28-23. EH Brønderslev: Jesper Jensen 7, Morten Raunslund og Morten Jespersgaard hver 6, Søren Kløve 5, Lars H. Therkildsen 3, Heine Jensen 2, Christian Kløve 1 (1). Haderslev: Morten Simonsen 8, Anders Nielsen 4, Jan Pedersen, Steen Duus, Jesper Thomsen og Lars Hansen hver 2, Troels Tønder, Brian Anker og Frank Jensen hver 1. Udvisninger:EH Brønderslev 0 - Haderslev 2. Dommere: Poul B. Olesen og Per Lynggaard. Tilskuere: 600.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...