Redningsvæsen

Fløjet i helikopter fra trafikulykke

Et fastklemt trafikoffer fra Mors måtte sendes til Aalborg.

En personbil ramte kort efter klokken 15 onsdag eftermiddag en parkeret personbil i siden på Næssundvej ved Vilsundvej på Mors. Beredskabschef for Morsø Kommunes Beredskab, Niels Pedersen, fortæller at to af de tre tilskadekommende ved ankomst til ulykkesstedet havde smerter i ryg og nakke, og man valgte derfor at rekvirere en helikopter, til at flyve den værst tilskadekomne person til Aalborg Sygehus. Den anden blev kørt i ambulance til Thisted Sygehus. Den ene af de tre personer sad fastklemt i sin bil, og derfor klippede beredskabet taget af bilen. Vejen blev onsdag klokken 15.50 spærret og var ifølge beredskabschefen spærret indtil cirka klokken 16.10.