AaB

Flores har forståelse for sure fans

Torsdag mødte Edison Flores endelig ind til træning i AaB

Edison Flores er tilbage i AaB. Foto: MIchael Koch

Edison Flores er tilbage i AaB. Foto: MIchael Koch

FODBOLD:Edison Flores har fyldt meget i mediebilledet den seneste uges tid. Ikke for sine fodboldmæssige præstationer, men fordi peruaneren valgte, uden AaB’s tilladelse, at forlænge sin ferie en uge mere.

Torsdag var han tilbage på AaB’s træningsanlæg sammen med resten af holdkammeraterne, der forbereder sig til søndagens kamp mod FC København. Edison Flores føler, at han har haft en vigtig grund til at blive væk.

- Jeg forstår godt, at klubben er irriteret over, at jeg kom hjem en uge senere, men det har været af personlige grunde, og det har jeg også fortalt Allan (Gaarde) om undervejs, siger Edison Flores.

Hos AaB’s tilhængere har der ikke været stor opbakning til Edison Flores den seneste uges tid. Flere mener, at det er respektløst overfor klubben og holdkammeraterne, at den Peruvianske landsholdsprofil er blevet væk uden tilladelse.

- Jeg forstår godt, at fansene er sure, men jeg har haft mine grunde, og nu er jeg tilbage og klar til at træne igen, siger Edison Flores.

Med en ekstra uges pause har kantspilleren misset de første kampe af Superligaen, men han vil hurtigt være i god form igen.

- Min form er god. Der er ingen problemer med noget. Nu træner jeg med Ashley, og jeg er snart klar til at træne rigtigt med, siger Edison Flores.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.