Flot åbning, men uden frækheden

Vendsyssel Festival Moskva Kammerorkester "Tænk dig et liv uden musik – det ville være som et liv uden kærlighed" lød én af de få poetiske bemærkninger om musik i den meget sympatiske salgstale for Frederikshavns kulturpolitik, som byens kulturudvalgsformand, Hans Ulrik Vadman, åbnede Vendsyssel Festival med. Sammenligningen med kærlighed kan jeg være med til, men det skal være den del af kærligheden, som benævnes sex. Musik bør gøre det samme ved mennesket, som sex – og religion i øvrigt. Flytte os, bringe os til verdener vi ikke kender, du skal aldrig være den samme efter. Jeg tror, at Vadmans synspunkt handlede om den mere poetiske del af fænomenet kærlighed - og det fulgte koncertens program og medvirkende glimrende op på. Åbningskoncerten fandt sted i Det musiske Hus i Frederikshavn og det er hverken et sympatisk, sexet eller poetisk sted. Akustikken og arkitekturen er tæt, tør og tillukket, og når der som mandag aften er fyldt 80 pct. op, d.v.s. med knapt 500 publikummer, er rummet ikke egnet til akustisk musik. Fra fjerde sidste række, som jeg sad på, høres den mindste lyd på scenen, klangløs og steril. Logistikken omkring koncerten fungerede ikke, bl.a. på grund af en evigt omvandrende scenemand, som da også høstede ét af aftenens bifald for sin præstation. Det er ikke en koncertsal, men en forvokset foredragssal. Heldigvis spillede ét af denne verdensdels højest renommerede klassiske ensembler, Moskva Kammerorkester, under ledelse af en lille, men fyldig dirigent, Constantine Orbelian, skal man tro programmet (hvad man ikke nødvendigvis kan). Koncerten skuffede lidt. Seks stjerner må gives for det tekniske indtryk - østeuropæiske musikere er, selv i samlet flok, berømte for deres ekvilibrisme og præcision. Fra børn fostres de op til enten at blive store solister eller store ensemblespillere. De kan bare det dér virtuose, uanset deres plads. Fire stjerner gives for det kunstneriske indtryk, for den lille og dog store Orbelian fremtvang en alt for poetisk fortolkning af de standardværker for strygeorkester, som programmet bestod af. Fuldstændigt svarende til hans elegante udstråling og direktion, blev musikken for ufarlig, usynlig, usexet. Stor ros skal Festivalen have for kravet om at kammerorkestret spillede Sjostakovitjs første klaverkoncert, et orgie af pastiche, parodi og pop, som jeg tror aldrig før er opført i Nordjylland. En ung russisk klaverløve, Stephan Simonian, fulgte desværre vor dirigents poetiske indre og ydre - på trods af indiskutabel virtuositet blev koncerten mindre fræk, farlig og fiks end den oftest høres. På den underligt obligatoriske trompet havde man hyret tidligere solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester Per Iversen, som gjorde et glimrende job. Det var min 30. Vendsyssel Festival og det var ubetinget én af de flotteste åbningskoncerter, jeg har overværet, og den begejstrede retfærdigvis publikum. Men den var for pæn, perfekt og passiv. Heldigvis lurer festival-farer forude, skal man tro programmet (og det skal man som nævnt ikke altid – mere herom næste uge). Evanthore Vestergaardkultur@nordjyske.dk Vendsyssel Festival Moskva Kammerorkester Det musiske Hus, Frederikshavn. Åbningskoncert mandag aften.