Flot af Skagen-ryttere

{ SKAGEN: Røntved ryttere med super flotte resultater! Til Fjordheste-ridestævne på Birken ved Viborg blev ekvipagen fra Skagen Pia Berg Steffensen og Lyngholms Pallas placeret som nummer to og tre i 80 centimeter spring, og nummer ét i 90 centimeter spring. Hanne Pedersen på Lyngholms Daros fik en tredjeplads i LB2, førsteplads i LC3 og en andenplads i LB1. Maria Møller Nielsen og Aquad’or deltog til et distriktsstævne i dressur på Årslevgården ved Århus og blev placeret som nummer syv i MB1. Maiken Helbo og Passau red på Kongsdal Rideklub distriktsstævne i springning, hvor hun kvalificerede sig til at ride den højt doterede finale ”Østjysk Bank Cup” i MB. Maiken og Passau blev placeret som nummer to og vandt dermed 5000 kroner i præmie.