Sæby

Flot atletiksæson i Sæby

Ofte har Sæby-atleter i årets løb præsteret at komme blandt landets ti bedste

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jonas Bak i trespring ved DM ungdom i Århus. Foto: Gunnar Møller Nielsen

SÆBY:Sæbys atletikklub - SIK 80 - har haft en rigtig flot sæson. Klubben ligger således rigtigt fint til i Dansk Atletikforbunds statistik. Ikke mindre end 20 gange i årets løb har Sæby-atleter - i forskellige discipliner - præsteret top 10-resultater.

- Vi har brugt mange år på at nå dertil, hvor vi er nu. Vi har mange trænere, aktive forældre og en positiv indstilling blandt vore atleter til at nå målene, fortæller formand Gunnar Møller Nielsen.

SIK 80 atleterne, som ligger i top 10, er: Janni Kristensen, Synnøve Stabrand Hansen, Jonas Bak, Frederik Bak, Kasper Røntved, Magnus Larsen, Benjamin Nørgård.

15-årige Jonas Bak topper i øvrigt statistikken i tre øvelser: 60 meter løb (7,41 sekunder), 200 meter løb (24,13 sekunder) og trespring (12,02 meter).

- Vi er en klub, som er helt på det rene med, at vi ikke kommer videre i konkurrencen om medaljerne, uden at bredden og det sociale klubarbejde skal gå hånd i hånd med mange træningstimer og fokus på detaljen, fortæller Gunnar Møller Nielsen videre.

- Men uden gode træningsforhold går det ikke. Vi håber på byrådets hjælp til at vort atletikstadion bliver vedligeholdt, således at vi kan træne optimalt og afholde stævner. I øjeblikket er det mest påkrævet ved længdespring og spydkast. Jeg hører fra flere politikere at de er positive omkring vedligeholdelse af atletikstadion i Sæby.

- Stadion mangler også lys på løbebanen, så vi kan afholde stævner tidligt og sent på året, samt at en del af træningen kan foregå ude året rundt. Lyset vil koste ca. 95.000 kr. når vi selv hjælper med opstillingen, slutter atletikformanden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.