Flot brændestak

?Måske har du lyst til at hjælpe mig? Jeg ser tit flotte runde stakke med kløvet brænde, men når jeg selv vil prøve, vælter det altid når jeg er nået et stykke op. Jeg har prøvet på flere måder, uden det vil lykkes for mig. Kan du fortælle hvordan jeg skal gøre? Kirsten Antonsen !Jeg ville med glæde hjælpe dig, hvis jeg bare kunne. Men jeg ved faktisk ikke, hvordan man gør. I hele min barndom havde vi godt nok en nabo - tækkemanden - som hvert år kløvede brænde og stablede det op i de flotteste runde stakke. Men han gjorde det jo bare - jeg tænkte ikke over, at der skulle være nogle særlige tricks. Men det er der jo nok andre, som har - vil I ikke gerne være søde og hjælpe Kirsten Antonsen? Skriv til Værktøjskasen og fortæl - og send gerne et billede eller to med, som viser hvordan man gør. Kjeld Bjerre