Flot comeback sender Simon Kjær i tysk pokalkvartfinale

Wolfsburg var bagud 0-1, men to mål i det sidste kvarter sikrede klubben 2-1-sejren over Bayer Leverkusen.

Flot comeback sender Simon Kjær i tysk pokalkvartfinale

Simon Kjær spillede hele kampen, mens Thomas Kahlenberg så til fra bænken, da danskernes klub, Wolfsburg, onsdag aften på hjemmebane spillede sig i den tyske pokalkvartfinale.

Det skete med en 2-1-sejr over Bayer Leverkusen, der førte med 1-0 blot 12 minutter før tid.

Men så udlignede Christian Träsch til 1-1 få minutter efter sin indskiftning, og i det sidste minut scorede den hollandske angriber Bas Dost 2-1-sejrsmålet.

Også Borussia Dortmund og VfB Stuttgart - minus skadede William Kvist - er klar til kvartfinalen efter hjemmesejre over henholdsvis Hannover 96 og FC Köln. Dortmund vandt 5-1, mens Stuttgart sejrede med 2-1.

I 1/8-finalekampen mellem to hold fra den næstbedste tyske række vandt Bochum hjemme 3-0 over 1860 München.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.