Dronninglund

Flot facit for venne-forening

DRONNINGLUND: Torsdag var der generalforsamling hos Dronninglund Kunstcenters Venner. Foreningen kom ud af året med et overskud på 80.000 kroner, og det uddelte formand Lars Skaarup stor tak til de frivillige hjælpere for. Resultatet er ekstra flot set i lyset af, at der i årets løb er brugt 10.000 kroner på nye havemøbler til kunstcenteret. Overskuddet er hovedsageligt skabt via julelotteri, sommerfest og kontingentindbetalinger. Forhenværende major Karl Petersen ønskede at træde ud af bestyrelsen, så den har for fremover følgende medlemer: Lars Skaarup, Elly Ørnborg, Marlene Kristensen, Jens O. Vejrum og Peter K. Hermansen (nyvalgt). merga