Flot havfugletur ved Ellidsbøl

Oven på en stormende nat blev det en flot dag for de morgenfriske, der tog med på DN's havfugletur ved Ellidsbøl Strand, fortæller Christian Larsen fra DN's Jammerbugtafdeling.

Varmt tøj skulle der til på morgenturen ved Ellidsbøl Strand, men anstrengelserne blev belønnet med en udbytterig tur.
Aalborg 7. oktober 2008 06:00

Turen, som blev ledet af Anton Thøger Larsen, Aalborg, blev også udbytterig, for der var gang i efterårets trækfugle. - Vi så blandt andet den sjældne sabinemåge, som yngler langs Ishavet. De var en stor oplevelse at se den komme sejlende forbi med de flotte vingeaftegninger, beretter han. Desuden blev der set sule, rødstrubet og sortstrubet lom, snespurv, fløjlsand, sortand, sandløber, lille korsnæb og flere andre. I alt 23 arter blev det til på kysten tæt ved Bulbjerg, som er et fast udsigtspunkt for havfuglekikkere. Det var årets sidste tur, og nu går DN i gang med at planlægge næste års ture.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...