Brønderslev

Flot indsats af reserver i BKB 83

BRØNDERSLEV:Så har Billardklubben Brønderslev igen været på banen, og denne gang gælder det klubbens 3. divisionshold i tre-bande carambole. Holdet fra BKB 83 har spillet på hjemmebane imod Vejle hold fem.De spillede uafgjort mod Vejle 4-4, men havde dog et holdsnit på 0,488 og modstanderen Vejle havde et holdsnit på 0,483. Brønderslev-holdet består normalt af Dennis Jørgensen, Mogens Hougesen, Mogens Sørensen og Morten Stenbak, men Mogens Sørensen og Morten måtte melde afbud på grund af sygdom, og som reserver var indkaldt Jesper Holmberg og Keld Hollen, som normalt spiller 3. division på kegleholdet. Jesper Holmberg vandt sin kamp med et snit på 0,588 og en serie på fem. Mogens Hougesen vandt også sin kamp med et snit på 0,500 og en serie på seks. Derimod tabte holdets førstemand, Dennis Jørgensen, sin kamp med et snit på 0,571 og en serie på tre, og Keld Hollen tabte også sin kamp med et snit på 0,358 og en serie på tre.