Flot kørestævne på Holtegaard

Kørestævne begunstiget af fint sommervejr

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anne Grethe Quist og sønnen Kim Quist giver hestene en kølig afsvaling efter køreturen.Foto: Eva Seider

HJALLERUP:Vejrguderne var igen med stævnerne på Holtegaard på V. Hassingvej 39 ved Hjallerup, således at det var rigtigt flot solskin til såvel kuske, tilskuere og de mange hjælpere. Det var ikke vejrets skyld, at der blev årsagen til at der blev ændret på deltagerantallet i stævnet i Vendsyssel Køreforening. - Èn kører meldte fra på grund af hesteproblemer, en anden måtte konstatere at hesten var halt, da den blev læsset af lastbilen. - Det er jo surt at have kørt helt fra Horsens for ikke at kunne deltage, bemærker Anne Grethe Nørgaard fra Vendyssel Koreforening. Som flere tilskuere bemærkede, så at det meget der skal pakkes og klargøres, når der skal køres konkurrence. Specielt så var der flere bemærkninger til Knud Jørgensen fra Horsens, der kører med firspand heste. Knud Jørgensen er trods den geografiske afstand medlem af Vendsyssel Køreforening. Han har kørt med firspand heste ved mange hjemlige stævner, men har igennem flere år også kørt mange udenlandske stævner. - Så får man jo en vis rutine i at pakke, siger Anne Grethe Nørgard. - En anden ting, der var bemærkelsesværdigt for dette træningsstævne, var den flotte repræsentation af kvindelige kuske; således var der seks kvindelige kuske ud af de 15 startende ekvipager. Stævnet forløb uden uheld og kunne ved 15.30- tiden kalde kuske, hjælpere og tilskuere til præmieoverrækkelsen. Grundet den megen varme, så var lederen af cafeteriet, Aase Bak, hurtig til at invitere alle til at sidde under de flotte og skyggefulde bøgetræer i den store have på Holtegaard. Det skal jo selvfølgelig bemærkes, at Aase Bak jo sammen med sin mand, Hans H. Bak. også er ejere af Holtegaard, hvor Kørecentret har lejet sig ind. Resultatet fra stævnet blev: Klassen med rutinerede to- og firspand heste: 1. plads: Kim Kandegaard, Himmerland Køre Rideforening. 2. plads: Knud Jørgensen, Vendsyssel Køreforening. Klassen med rutinerede et-spand hest: 1. plads: Anne Grethe Nørgaard, Vendsyssel Køreforening, 2. plads: Per O. Rothmann: Midtjysk Køre Selskab. Klassen med enten ikke- rutinerede heste/ponyer eller kuske: 1. plads: Søren Høgh, Himmerland Køre Rideforening, 2. plads: Anne Larsen, Vendsyssel Køreforening.