Flot minderune for skipper Frohn

"Skipper"

"Selv om du bygger et smukt hus, vil der altid være små hunde, der pisser op ad det". Disse trøstens ord kom fra Uffe Ellemann til Fulton-skipperen Mogens Frohn Nielsen, mens han var ude i et sit livs rigtig grimme stormvejr - i form af et telegram til psykiatrisk afdeling i Odense, hvor Frohn var indlagt efter et selvmordsforsøg. Det var i 1987, og det skete i forbindelse med den voldsomme pressehetz mod ham, der kulminerede kort inden. Ellemanns ord fik bogstaveligt talt Frohn på ret køl igen. Han besluttede at nyde livet i stedet for at lade andre ødelægge det. Det fortælles lidenskabeligt og godt i en ny, stor bog, journalisten og vennen Bjarne Bekker har udgivet som mindebog over Fulton-skipperen, der døde 27. september 2010, 75 år gammel efter lang tids sygdom. Han arbejdede sammen med Mogens Frohn om bogen og fik fuld adgang til skipperens store personlige arkiv fra et langt liv. Siden er han også gået i gang med at etablere et egentligt museum for den legendariske Fulton-skipper. Bogen er flot, hamrende fuld af billeder og beretninger, private of offentlige, erindringer fra en masse mennesker, der kendte ham, og udklip og lange citater fra den presse, der både dyrkede ham og jagtede ham. Mogens Frohn Nielsen blev berømt og beundret for sit arbejde med at unge fyre på ret kurs, enten de så var kriminelle eller "adfærdsvanskelige". Hans kur var enkel og barsk: Bliv besætningsmedlem på sejlskibet "Fulton", en tremastet Marstal-skonnert, så kommer det af sig selv. På et sejlskib er disciplin, sammenhold, samarbejde og pålidelighed lige så nødvendige som luft, mad og drikke. Mirakelkuren virkede og alle var begejstrede op gennem 70'erne, mens den håndfaste sømandspædagogik sejrede igen og igen. Men "Skipper" kunne ikke i længden håndtere succesen og den jantelovsopmærksomhed, den også vakte. Sladderpressen var konstant på udkig efter den dårlige side af miraklet - og da Frohn kom for skade at udtale, at der godt kunne falde en øretæve af til "hvalpene", brød skandalen løs. Det var vold og magtanvendelse, og den gik slet ikke i et Danmark, der op gennem 70'erne var drejet skarpt til venstre og havde forkastet al autoritet. Klapjagten blev intens og langvarig og medførte til sidst Skipper Frohns psykiske sammenbrud. Han opgav Fulton og gav sig til at synge, male, holde foredrag og skrive bøger i stedet - og til at passe godt på de venskaber, han havde. Man sporer stor vrede i bogen over den måde, særlig Ekstra Bladet gik til værks på. En trussel fra en journalist til Frohn om, at kunne de ikke få ram på ham, skulle de nok få ram på hans familie, blev den sidste dråbe. Men bogen fortæller først og fremmest den glade, muntre, brogede historie om en særlig personlighed og hans livskraft og entusiasme. Vi er med fra hans fødsel til hans død, helt bogstaveligt - og vi får masser af anekdoter undervejs. Tummelumsk, hele viften, masser af stof - ikke altid lige logisk ordnet, men hele tiden farverigt. Det er klart en bog, hans venner vil elske, og dem, der ikke brød sig om ham dengang, de vil såmænd også kunne få bekræftet et og andet om det særlige stof, Fultonskipperen var bygget af. Men underholdende, livsbekræftende og medrivende, det er hisiorien, fra først til sidst. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk "Bjarne Bekker: "Skipper" 184 sider til sofabordet, masser af fotos og tegninger, 397 kr. Bjarne Bekkers Forlag