Flot nordlig parkering i Det Musiske Hus

FREDERIKSHAVN:Musikken blev parkeret med en overlegenhed, der viser, at det relativt unge band Carpark North evner at forny og forfine, deres musik fra cd t il live-optræden. I Det Musiske Hus lørdag aften kunne vi lægge øren til utrolig mange nyinstuderede og lækre slutninger, som stod rigtigt godt - og forstærkede det musikalske udtryk. Alle numre fra det aktuel andet album, "All Things to all People" fik en svingtur fra scene - men der blev også lejlighed et et genhør med melodier fra debutalbummet. Uden skelen til tidens trends har Carpark North videreudviklet den hårdtslående 80'er inspirerede 'electropop' som sendte debutalbummet i eget navn til tops på landets hitlister. Trods bandets unge alder - to på 24 en på 23 - er alle bandmedlemmer både kompetente musikere og computer programmører og på "All things for all people" har de ikke holdt sig tilbage. Inden Carpark North kom på scenen fik vi et veloplagt møde med Sparkling June, et nyt band, som siden debutkoncerten i 2002 har spillet omkring 50 koncerter rundt om i landet.