Flot opera med problematisk lyd

Operaens premiereforestilling kritiseres for problematisk akustik og "lagkageprogram

Orkestret overdøvede aldrig sangerne, men akustikken var problematisk. Morgenavisernes anmeldere er enige om, at den ny operas akustik ikke var optimal ved premiereforestillingen. Klangen døde hen ganske kort efter at musikerne havde sluppet tonen - og alt efter hvor man sad overdøvede den ene eller den anden orkestergruppe. Premieren beskrives i øvrigt som en lagkageforestilling, en dagligvareforretning med få delikatesser og en menu af rester fra de store middage i det gamle hus, hvis formål var at få fire hundrede kunstnere - skuespillere, dansere og sangere - på scenen samtidig. - Sopranerne har meget svært ved at komme igennem. Der er noget galt med akustikken. Derfor havde kgl. kammersangerinde Inga Nielsen ikke held med "Toscas bøn", men det er også for galt, at dette intime og højspændte stykke skal afvikles under kriblende folkeliv lige bagved sangerinden. Sekstetten fra "Lucia de Lammermoor" gik nogenlunde, mens terzetten fra "Rosenkavaleren" blev skreget, og kæmpenummeret fra "Rejsen til Reims" blev mere kaotisk end nødvendigt, skriver dagbladet Børsen i sin anmeldelse. - Akustik-specialisterne får meget at gøre, for paukerne yderst i damesiden af orkestergraven gjalder og flyglet i kongesiden buldrer. Og så er der noget galt med fokuseringen af sopranernes høje leje. Men det er småting, og vi bør være meget tilfredse og taknemmelige, slutter Børsen i sin anmeldelse. Også Kristeligt Dagblad klager over den tørre noget kliniske akustik, som hverken stillede sangere eller orkester i noget specielt flatterende lys. - På forhånd var der stillet i udsigt, at vi her ville få et stort rum, der var specielt velegnet til de store romantiske og nyere værker, der har haft det svært i Gamle Scenes alt for lille volumen... I stedet oplevede vi, hvordan klangen døde hen ganske kort efter at musikerne havde sluppet tonen. På den måde blev for eksempel de dramatiske generalpauser fra Aida tabt på gulvet. - På plussiden må man absolut tegne klarheden i lydbilledet. Man hører sangernes tekst, og de bliver ikke overdøvet af orkestret. Orkesterklangen opleves samlet og at dømme efter aftenens generelt glimrende orkesterspil, har de heller ikke problemer med at høre hinanden, skriver avisen. - Klarheden var ideel, og orkestret overdøvede aldrig sangerne, som gik flot igennem. Det er akustikkens største triumf i operahuset. Sangerne i Wagner kan glæde sig, og selv i kammeragtige operaer vil de ikke have problemer med at fylde rummet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Om selve forestillingen hedder det blandet andet "det helt store format kom med Inga Nielsen i "Toscas bøn". Hun har det stadig i sig. Det var også godt at høre Gitta-Maria Sjôberg, Randi Stene og Henriette Bonde-Hansen i slutterzetten fra "Rosenkavaleren", som endte brat, da dirigentklokken blev benyttet som pølsekniv i partituret før det unge pars slutduet". - På den måde kunne det aldrig blive en stor kunsterisk aften, men snarere en blandet landhandel med dagligvarer og lidt delikatesser. Efter dansk skik skulle alle på teatret være med. - Operaens første aften viste mulighederne, men gav ikke alle løsningerne, skriver Jyllands-Posten. - Ved ubekymret at gøre kunst til harmløs underholdning viste aftenen noget af, hvad huset kan, men ikke meget om, hvad det vil. Menuen bestod mest af rester fra de store middage i det gamle hus: Her mødtes eliten af danske operakunstnere med verdenslitteraturens mesterværker, når de nu alligevel var med til festen, kompetent, men som idé kunsterisk uambitiøst, skriver dagbladet Politiken. - Hvor Gamle Scenes orkestermur dækker sangerne og belaster ørerne, har man her en luftig gennemsigtighed, der lader alle detaljer i klang og sats træde sirligt frem. Orkestret er mere spredt i den større grav, og lyden har udtalt rumlig definition, altså ikke den samling, som egentlig er det ideelle.... I øvrigt medfører de nye akustiske betingelser og den større afstand mellem fløjene selvsagt udfordringer, orkestret skal vænne sig til. - Hvorfor har teatrets ledelse ikke turde vise den rene vare: Et helt værk, en opera til et operahus, spørger dagbladet Information.... Her er stoffet reduceret til det bifaldsværdige, ikke en skid bevægende. - Pjat er sådan nogle uddrag, udkog, splattet ud ét efter ét efter gratis sandwich og hvidvin i pausen. Det duer ikke, uanset at alle enkeltnumrene udføres perfekt, og Schønwandt også her demonstrerer sin kunst og magiske stilsikkerhed... - De sluttede med Aida, som bliver det nye hus' første rigtige forestilling. En sådan har vi nemlig til gode, skriver Information. - Mægtig og imponerende, jo. Men ikke magisk. Alle kræfter var lagt i at gøre festforestillingen storslået. Og det blev den. Men på en bombastisk og ofte museumsagtig måde, skriver dagbladet B.T. - Det er for tidligt at udtale sig definitivt om akustikken. Ved festforestillingen lørdag var fokus tydeligvis på sangerne, ikke på orkestret. (...) Mens musikken lød en anelse tør og med mindre klang, end man kunne have håbet, var der en utrolig klarhed i stemmerne, skriver avisen. /ritzau/