Flot pointhøst

Stille vejr gav godt klubresultat i Gatten

Gatten 1. juli 2003 08:00

GATTEN: Det stille vejr, inden regnen faldt over banerne søndag, var årsag til en meget fin pointhøst for Himmerland Golf og Country Klub i år ved velgørenhedsgolfen, arrangeret af Golf Magasinet i samarbejde med organisationen Uneted2help . Det var sjette gang, at køllerne blev svunget til fordel for børn i Danmark og udlandet. Deltagerne kan selv bestemme hvilke af tolv humanitære foreninger, de ønsker skal have deres særlige deltagergebyr på 75 kroner. Valget foretager hver spiller selv over internettet, oplyser matchleder Erik Rynkeby Knudsen, Aars. Det gode vejr betød, at klubbens spillere i gennemsnit blev 31,77 point eller omkring fire point bedre end ved matchen sidste år. Der deltager 46 klubber i den landsdækkende match. I Gatten deltog 57 spillere i to rækker, og vinderne herfra går videre til en regionsfinale, og de ni bedst placerede i landet går videre til en finale i Portugal i november. I den lokale dyst var de fire bedste i A-rækken Per Jensen 44 p, Conny Sørensen 41 p, Lis Krogh-madsen 40 p, Jesper Lange 39 p. I B-rækken var de fire bedste Christian Brødslev 37 p, Kjeld Boye 34 p, Svend Schrøder 34 p, Karin Heilesen 33 p. Med handicap er det normalt med 36 point, forklarer matchlederen videre. Ved dysten søndag var der otte spillere med bedre score, og det skyldes helt klart det gode vejr. Til de tre vindere i hver række var der sponseret mindre præmier, blandt andet et fotoapparat med film, stormparaply og særligt gode golfbolde.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...