Arbejdsmarked

Flot respekt på den sidste rejse

GRAVERKONFLIKT:Kære rådmand Henrik Thomsen. Det er ikke så tit, at jeg finder grund til at rose en SF-politiker, men når der er grund til det, skal man jo heller ikke være for stor til at sige det højt: Du skal have ros for din måde at tackle graverkonflikten kontra krematoriet i Aalborg på. Du er vokset meget med opgaven. Det har min dybeste respekt. Jeg er overbevist om, at du har 99 pct. af den samlede befolkning på din side i denne sag. Man har vel respekt og anstændighed. Bliv ved med det. Modstanden, der toner frem på tv og i dagspressen fra SiD-bossernes side med deres efterhånden heldigvis lille flok vildfarne får (sikkert mindre end en pct., af befolkningen, heldigvis er de fleste blevet klogere og tænker selvstændigt), stammer fra de allersidste rester af de betonkommunister, der endnu lever i drømmen om Sovjetunionens og kommunismens lyksaligheder. Hvor deres drømme ligger, kunne man slet ikke nå at brænde ofrene og da slet ikke tage hensyn til de pårørende. Det var i runde tal 100 mio. på ca. 70 år, der skulle have været futtet af. Så skulle man have taget ærbødig afsked med disse millioner og derudover lidt tid og omsorg for de pårørende, kunne man jo ikke have lavet andet end gå til begravelse. Men det gjorde de måske heller ikke, for systemet fik da ikke skabt andet end fattidom og elendighed. Vores fortravlede verden til trods har vi dog tid og råd til at lade freden overskygge slutningen på livet her på jorden, og det skal vi holde fast i. Tak for det. Har bosserne i SiD da ikke snart forstået, at tiden med eksklusivaftaler og tvungen medlemskab af fagforeninger og "ret" til overenskomst er forbi? Eller tror man stadig, at man er en slags stat i staten? I Nørresundby ser det jo ud til, at fagforeningsbossen ikke skal have noget klinket. Han sætter næstformanden på uriasposten. Det er sikkert også klogt nok, for sagen giver ikke positiv respons. Hold fast, rådmand, hold fast, lad dig ikke kyse, selv om kølekapaciteten skulle komme under pres. Vis menneskelighed. Det skylder vi vore afdøde på deres sidste rejse.