Flot sæsonstart af ung nordjyde i Formel Ford

16-årige Marco L. Sørensen hentede fornem tredjeplads i første afdeling på JyllandsRingen

Mar­co L. Sø­ren­sen i ak­ti­on i før­ste DM-af­de­ling i For­mel 1800.PRI­VAT­FO­TO

Mar­co L. Sø­ren­sen i ak­ti­on i før­ste DM-af­de­ling i For­mel 1800.PRI­VAT­FO­TO

AALBORG:Lidt over-raskende var det den kun 16-årige nordjyde Marco L. Sørensen fra Svenstrup ved Aalborg, som skulle starte fra pole-position i første afdeling om DM i Formel 1800 på JyllandsRingen. Selvom det er den unge nordjydes første sæson i rigtige formelbiler, havde det åbenbart ingen betydning, da tidskørslerne skulle afvikles. Det lykkedes ingen af konkurrenterne, at matche Marco Sørensens tid, som var over 2/10 sekund bedre end nærmeste konkurrent. God speed Han havde selv regnet med, at de første par løb skulle være ”læreløb” for at få lidt kilometer på rygraden, og for at vænne sig til rigtige racerbiler i stedet for gokart. Han havde ikke forventet at speeden skulle være så god lige fra starten. Startpositionen fra forreste start række blev omsat til en fornem tredjeplads i selve løbet. Et godt udgangspunkt for resten af sæsonen, da det kun er nogle få point, som adskiller de tre forreste i mesterskabet. Marco L. Sørensen, som er tilsluttet Dansk Automobil Sports Unions (DASU’s) eliteudviklingsprogram og økonomisk støttet af Team Danmark, sagde efter løbet, at han især var glad for den opbakning og det engagement, som han allerede har oplevet i teamet. Det ser positivt ud for de kommende løb.jeri